Dalens Børnehuse rummer både vuggestue, børnehave samt en specialgruppe.
Vi er så privilegerede, at vi har tre separate huse, som giver os rigtig gode indendørs samt udendørs faciliteter.
Fra 1. januar 2025 er vi 30 børnehavebørn, 36 vuggestuebørn og 3 børn i vores specialgruppe.
Det som kendetegner vores institution er, at vi er rummelige, vi tager udgangspunkt i hver enkelt barns behov, styrker og interesser. Vi har et særligt fokus på børneperspektivet, hvor der er tid og mulighed for, at vi følger børnene i, hvad de er optaget af i deres hverdag.
Vores børnegruppe er med forskellige nationaliteter og sociale lag. Dette ser vi som en stor styrke, da børnene kan lære af hinandens forskelligheder, kulturer og værdier.
Vores huse har store og dejlige uderum med skønne legepladser, hvor der er plads til at bevæge sig og styrke både grov – og finmotorikken. Her er der nemlig rum og mulighed for at løbe, cykle, hoppe, klatre, lege i små kroge, samt udforske naturen helt tæt på i vores lille skovområde ved børnehaven.
Hvis du vil vide mere omkring os, så tag et kig i vores velkomstfolder her: Dalens velkomstfolder
